Spoken Word Festival

By 18. august 2016Uncategorized

Odense! jeg er i dig det meste af næste uge pga. Spoken Word Festival. Efter at have optrådt der de tre sidste år, blev jeg spurgt om jeg ville være “kunstnerisk konsulent” for den syvende udgave af en efterhånden omfattende festival med ordet i centrum – der er 50 programsatte events i løbet af ugen! Det ville jeg godt. Her er vores “programerklæring”:

programerklæring

Hele programmet kan læses og downloades HER!

Jeg er selv på til følgende arrangementer:

MANDAG

Kl. 15.30: Åbning af festivalen (jeg laver en lille performance) – info her

Kl. 17.00: “Open Word” (alle kan optræde – jeg er konferencier) – info her

Kl. 20: “Sprogets udvikling” – sprogforsker Michael Ejstrup fortæller, jeg supplerer m. eksempler – info her

ONSDAG

Kl. 12.30: “Artist Talk” – 90 minutters soloshow m. snak, numre, freestyle, bagtanker og spørgsmål – info her

Kl. 16.30: “Løvens Gab” – masterclass: tag dit digt, din sang eller raptekst med – info her

Kl. 20.30: “Skud Fra Hoften” – 100% improviseret teater/rap-show med mig & Specialklassen! – info her

IMG_3578

I forbindelse med festivalen er der et firesiders interview med i 66.000 styk Fyens Stifttidende i dag. Du kan læse det her: side 1side 2side 3!

Til slut er jeg blevet bedt om at anbefale en af de 50 events. Jeg er rigtig glad for at Bisse kigger forbi, og det er et scoop at Søren Ulrik Thomsen og Niels Skousen kommer. Men mit valg falder på Kasper Spez der gi’r koncert fredag aften på Studenterhuset (FB-event her). Jeg havde Spez med som opvarmning på min Danmarksturné sidste år, og han er for mig en af de mest originale, medrivende og mest følelsesformidlende rappere vi har – i et univers der kanaliserer Tom Waits og John Mogensen lige så meget som traditionel hip-hop.

Vi lyttes! ://PV//: