01/03 - GLΖDELIG 2009

Tak fordi du stadig kigger forbi på trods af et års inaktivitet her på siden (lad os sammen sende en fåkfinger til sidens udbyder, der lukkede sit firma uden at sende os de koder vi skulle bruge for at kunne opdatere!) - og TAK til alle dem jeg har mødt, svedt, grinet med og af, grædt med og på grund af, sloges med og mod, spillet med og for og gennem 2008 - håber at se jer alle i nul-ni. Næsten alle, i hvert fald.

2009 er jubilæums-år...de to største tilbagevendende arrangementer i dansk hiphop, MC's Fight Night og Århus Took It fejrer begge 10-års jubilæum. Samtidig er det i år 10. gang i træk jeg skal spille på Roskilde Festivalen, og jeg går desuden ind i min tiende sæson som rapper på fuld tid. Oven i alle de 10-års jubilæer, er det 20 år siden at dansk hip-hop kom på plade, og det er 30 år siden hip-hop i det hele taget kom på plade. Det skal fejres på selvfed vis ved udgivelsen af 3 limited projekter til efteråret…men det skal I hverken glæde jer eller bekymre jer over lige nu.

Lige nu skal I nemlig leve i nuet, hvor jeg vil dirigere jer videre til KINSKI.DK – hvor du meget snart vil kunne downloade frugten af et helt års arbejde i studiet…uden af slippe andet end en lille vind af glæde. Efter ca. tusind koncerter sammen på ti år, satte Oliver (Ravn, poet/lyriker/ordmenneske af første klasse) og jeg os for endelig at få lavet den plade sammen. Vores faste DJ, en Technics-troldmand med tyve fingre ved navn Turkman Souljah, var med på den, og nu er den klar. Vi kalder os KINSKI, albummet hedder Optagelsesrejsende, og bliver lagt til gratis download på KINSKI.DK i april.

Og for at opveje et helt års online-tavshed har jeg gjort "lidt ud af det", og du kan tjekke et lille animeret resumé af det forgangne år incl. lyd, billeder og videoer HER.

Den stopper ved 1. december, for da gik jeg i baglås og barsel i anledning af min anden søns ankomst, og jeg vender efter mit længste break nogensinde tilbage 1. april...tjek kalenderen. TAK!

//:PERV://

 



 
01/03 GLΖDELIG 2009
13/02 GRAMMY SKANDALEN - MIN VINKEL!
01/12 DECEMBER UPDATE
01/10 OKTOBER UPDATE
01/08 AUGUST OPDATE
 
::vis
 
 
>