#STRIK4PER

By | Music | No Comments

glaedeligskuffejul

Onsdag aften lagde jeg dette frække julekort op på min Facebook, med følgende tekst:

“ET JULEKORT OG ET JULEØNSKE OM HJÆLP! Denne rædsel af et billede skulle egentlig først lægges op juleaften som en hilsen fra mig og mine makkere Per & Peter – mine kumpaner i forestillingen “Det Store Skuffejern”. Men jeg smider det lige afsted i dag, med et håb om at det får dig til at kigge, tænke WTF?! og du dermed læser dette og ser mit JULEØNSKE. Som HASTER. Sweatrene på billedet er jo PHOTOSHOPPEDE. Og jeg vil gerne ha’ en i VIRKELIGHEDEN. For jeg skal spille live på DR3 fredag aften med DR’s Pigekor. En herlig/hæslig julesweater vil være det eneste rigtige til lejligheden! Kan du, eller kender du nogen der kan strikke een på to døgn? Så laver vi det til et fælles win/win jule-projekt. Hvis du kan strikke en svedig sweater, vil jeg give 5000 kr. for den – til et godgørende formål som du bestemmer. Den skal IKKE ligne den på billedet, men bare være juleagtig. Og i størrelse XL. Og den skal kunne være fremme i DR-Byen fredag kl. 18 som det seneste! Del den her, tag nogen, like det så det bliver set at nogen der kører god stil med de pinde der! “

Der var en del delinger og likes, men også megen skepsis i kommentarerne. Tre eksempler:

“Nu strikker jeg en del og ved at man skal være tæmmeligt utrolig for at kunne nå det på to dage.”

“Det er også fysisk umuligt, at strikke én på to dage.. der skal en strikkemaskine til, hvis det skal kunne lade sig gøre og det er ikke en gang sikkert, at det kan nås…”

“Det tager et år at strikke sådan en sweater i hånden, så du er en lille smule sent ude…”

Men der var heldigvis een der var frisk på at udføre det umulige. En dejlig dame i Grindsted ved Billund ved navn Anette Van Straaten (ja, det er hollandsk og betyder “fra gaden” – Anette er STREET!)  gik straks i gang, og klokken 1 i nat så den sådan her ud:

FullSizeRender

Den hvide klat er ved at blive til en snemand med mikrofon, og Marianne har lovet at mit logo også kommer på. Som hun skrev: “jeg strikker med de tykkeste pinde jeg har for at nå det, så den bliver ikke pæn men den bliver et unikum!”

Her kommer så den sidste udfordring for at gøre det umulige: Kan jeg finde nogen i løbet af et par timer til at køre fra Grindsted til KBH?!! Nogen der alligevel kører en tur der ligner og vil tage en lille omvej? Skriv til mig her hvis du på nogen måde vil gøre dagens Ghandi-gode julegerning, så hooker jeg dig op med Anette – du vil skulle køre fra Grindsted ca. kl. 17.30 for at kunne rulle ind ved DR-Byen inden showstart kl. 20!

Så dobler jeg op og giver yderligere 5000 kr. som tak for hjælpen – til en godgørende organisation, som chaufføren bestemmer!

Håber nogen vil hjælpe med denne lille “mission impossible”…  På forhånd tak – PV.

#cut4bieber <<< #strik4per

Vind graffitijulegaver!

By | Music | No Comments

per-simon-ayoe-gademix

GADEMIX i Kolding er et af de steder jeg har besøgt oftest. Gennem de sidste ti år har jeg været der og optræde stort set årligt – til deres lokale kulturdag, som konferencier til deres cirkusforestilling og til foreskellige støtteprojekter.  Ildsjælen Hanna har dedikeret sit liv til at hjælpe de lokale unge. Deres nyeste initiativ for at rejse penge til en presset hverdag er en række kunstværker af Koldings graffiti-gud nr. 1, Rolf a.k.a. MESTER88, kendt for at kunne få selv Jonny Hefty & Jøden til at se godt ud – se hvordan han gjorde i denne grineren “behind the scenes” video…

I serien som bliver kaldt “Farvelade Akrobater” har Mester malet videre på tegninger af helt små børn, som skulle tegne deres “yndlingshelt” og  slutresultatet synes jeg er blevet meget poetisk, faktisk. Jeg har fået lov til at udlodde DEN SØRGELIGE KLOVN, HULK og ETBENEDE SUPERMAN for at gøre reklame for projektet. Alt du skal gøre er at linke til/dele dette blogindlæg på din facebook, twitter, blog eller hvor du måtte befinde dig digitalt, så er du med – og du skal nævne hvilken af de 3 du synes bedst om. Vi udtrækker vinderne på lørdag den 20/12 kl. 12, så du lige kan nå at få den i posten og måske glæde en anden med den juleaften! Se dem her.

kolding1 kolding3 kolding2

Du kan læse mere om Gademix’ og Mester88’s projekt på www.gademix.dk! P.