Festivaler, EGO konkurrence, Roskilde-DVD!

2/09/2011

Back on the blog! Hele juli gik med at holde fri og være høj på efterbrænderen fra Roskilde. Jeg har netop genset hele koncerten i et supervildt sammenklip fra de 8 kameraer vi havde på. Og har besluttet at udgive det som min første koncert-DVD!!! Den vil være klar til køb på efterårets tour! Håber sgu der vil være interesse for at se eller gense det størst opsatte show jeg har fyret op for. Check lige den overvældende feedback på Facebook der var i dagene efter. Tusind tak!!!

August gik med at besøge fire festivaler. Alle koncerter foregik i høj solskin, alle på dage der ellers var regnfyldte. Superheldigt. BIG OP til alle på DANMARKS GRIMMESTE FESTIVAL i Brabrand, DANMARKS SMUKKESTE FESTIVAL i Skanderborg, ALIVE FESTIVAL i Thy og WONDERFESTIWALL på Bornholm. Min praktikant (TAK til KBH’s kommune!) Kristian, som jeg har kunnet herse med hele august, var med rundt og filme dem alle. Tjek her i første omgang hans SUPERdope video om en dejlig dag på og bag scenen til “GRIMFEST”!

Der er rigtig fede stillbilleder fra Den Grimme HER – og selvom vi har spammet med Kenneth Ngyuens feeede billeder fra Roskilde i sidste update må jeg sgu liiige gi’ den op for Mads Danquahs skud også! Tjek dem HER!

I næste uge spiller jeg syv dage i træk. Alt sammen til forskellige lokale og/eller lukkede arrangementer, kun om søndagen kan du komme, og det synes jeg du skal, hvis du kan. Læs om Nørrebro Teaters støtteshow for de sultende på Afrikas Horn HER. Til hvert show næste uge trækker vi en vinder af Den Store Vilde EGO Konkurrence. Hvad går den ud på spørger du?

Jo, alle der har købt min plade har kunnet deltage, og førstepræmien er en intimkoncert på hjemmeadressen for en heldig homie eller homiss. Se hele listen af præmier her (tryk for fullscreen billede).

De superlimited lego-ego-mænd med mit flotte logo og grimme fjæs på, ser sådan her ud… er det en rimelig svedig klonhær eller hur???

Der kommer en video hver aften næste uge på min Facebook-side hvor jeg offentliggør en vinder pr. dag (trukket “live” til dagens show!), og så trækker vi hovedpræmien om søndagen.

Og til sidst vil jeg godt lige give spotlightet til Praktikanten! Ikke nok med at Kristian filmer og klipper fedt, han er også en supervild producer, der går under navnet KRISWONTWO! I mandags udgav han en EP med Brooklyn-rapperen Johnny Prince, check ham ud her. Open your mind, it’s worth it.

Der kommer altså videoer fra Alive og Wonderfestiwall om et par dage, sidstnævnte blev dækket af TV2 Bornholm – se det HER (jeg er på fra 8:15-10:30), og samme sted blev jeg også bedt om at “fortælle min bedste Krøllebøllehistorie” af festivalens backstage-TV, og så måtte jeg jo finde på noget!

Ses altså meget snart igen. Og til allersidst: tak til ham (kan ikke huske navnet, SORRY!) der sendte mig dette billede fra sin ferie i Østrig af stive Per Vers-fans. Ja, i Østrig er “Per Vers” åbenbart et rockband!!!