Så kom opkaldet fra Roskilde Festival!!!
De ringede endelig og spurgte om jeg ville……………være konferencier til 1. maj. Det er nemlig ROSKILDE GRUPPEN (klik HER for at læse mere) der står for den praktiske afvikling af Store Scene i Fælledparken i år. Jeg indrømmer gerne at det IKKE var det jeg havde håbet på da jeg fik opkaldet, men det skal nok blive en god dag, hvor jeg skal præsentere The Floor Is Made Of Lava og Nils Skousen, der har skrevet en af allersmukkeste sange i dansk rocks historie, “Herfra Hvor Vi Står”. Nå ja, og så talerne, som er bl.a. Villy Søvndal, Johanne Schmidt-Nielsen, og Grandmoster Helle Hell, som jeg også mødte da jeg spillede til 1. Maj for to år siden:
Programmet kører på Store Scene fra 12 til 16, se hjemmesiden for dagen her: 1MAJ2011.DK! Straks derefter vil jeg genne hele forsamlingen over i HK’s telt, hvor jeg fyrer op for en halv times koncert der starter kl. 16.30! Det skal nok blive grineren!
Så vi ses! Lad mig også lige sige MANGE TAK for en fantastisk oplevelse til alle der kom til EGO Release galla på et udsolgt Jazzhouse! Jeg glæder mig til at dele billeder og video fra aftenen med jer meget snart, incl. stor round-up af EGO anmeldelser osv. – forhåbentlig allerede mandag. Og PS: Mit besøg hos “Formiddagen på P3″ kan podcastes lige her!





