“And together, forever, we’re number one”
SIKKE en dag igår! Endelig, endelig kom mit EGO ud til verden. Og hvor anmeldelserne ved sidste plade dumpede ind henover et par uger, har de fleste medier været klar med karakteren på selve udgivelsesdagen.
Og så bliver man bare mødt med ene håndtryk, luftkys og rygklap – slet ingen motorsave, spytklatter eller hånlig latter: 5/6 i GAFFA (LÆS), 5/6 i Jyske Vestkysten, 4/6 i Soundvenue (LÆS), 5/6 i B.T. og 5/6 på WOTS.dk (LÆS) …og de allerflotteste ord kom fra Information uden karakter klistret på (LÆS) – man får næsten lyst til at smile.
Den største, og mest uventede bekræftelse for mig var dog da pladen efter et døgn på iTunes og TDC Play gik nr. 1 begge steder. Tillad mig at være overstadig og overrasket, og udstøde lyde der både er fulde af selvfedme og taknemmelighed. Tryk HER for at købe på iTunes og HER for at downloade på Play.
Min selverklærede “Mission Impossible” (det ypperste håb = at gå nr. 1 i Danmark med en plade udgivet af kunstneren selv) er dog IKKE nået endnu. Den “rigtige” hitliste er den ugebaserede albumhitliste fra butikkerne. Og personligt elsker jeg at både at købe og lave et fedt fysisk produkt, både på CD og vinyl.
Så jeg har (with a LOT of help from my friends!) prøvet at gøre det så NEMT og ATTRAKTIVT for alle som muligt der kan lide musikken at “actually buy the damn record”.
Det er NEMT at få fat i CD’en – også for dem der ikke har deres daglige gang i en pladebutik. SMS ordet “PER” til 1944, så får du CD’en i posten dagen efter! Så bliver der efterfølgende trukket 149 kr på telefonregningen næste gang – samme pris som i de fleste pladeforretninger.
Det er ATTRAKTIVT at købe CD’en, fordi du får en hel masse ekstramateriale oveni. Se selv på mit ambitiøse EGO BONUS SITE (KLIK HER FOR AT TJEKKE) hvor meget ekstra lir du får adgang til i den ultimative EGO-oplevelse. Bonus sitet bliver aktivt for alle pladekøbere fra onsdag kl. 12.00! Sedlen med koden hertil findes i både CD og vinyl-udgaven af EGO! Så vi behøver slet ikke at nævne det fantastiske cover med tekster i bogform og Nathan Sawayas lego-skulpturer…eller at man kan vinde ham EGO-figuren du ser øverst…
På forhånd tak for alt dette – der altsammen bygger på at ordet, egoet & musikken spreder sig alene ved jeres anbefalinger. Med høje håb & hurraråb fra PV.





