VERS 1.0 (’05)

7/03/2011
VERS 1.0 (’05)

“Danmarks lyriker #1″ (citat Politiken) udlever efter langt tilløb sin solist-drøm, og orkesterer et ambitiøst og dog letfordøjeligt album. Her parrer han landets absolut bedste producere indenfor hiphop med musikere fra Nobody Beats The Beats, Ikscheltaschel og Booty Cologne, og tilsætter en sørgmodig Povl Dissing, en snakkesalig Ole Thestrup og endda bigband og symfoniorkester! I førersædet finder man Per Vers på mikrofonen, en ener der spytter moderne fabler med en overvældende skarphed med rimstrukturer og flow i sin helt egen liga. Rap kan handle om piger, biler, bling bling og stoffer….og problemer med skattevæsnet, om at vokse op i en provinsby, om piratkopiering og kulturpolitik, om at føle sig som en landevejsridder, og om at være afhængig af kaffe. Sidstnævnte tema blev til 2005′s største og måske mest overraskende danske rap-hit “Black Power” – en evergreen, eller måske rettere, everblack.

Her er et 8 minutter langt “resumé” af pladens numre, præsenteret af PV og beatboxet af Nappion:

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Read More